Hvad er Aabenraa Blæserne ?
Orkesteret er et koncert- og marchorkester primært for skoleelever, der ønsker at lære at spille på et instrument, spille sammen med andre og som er interesseret i et godt kammeratskab. Orkesteret deltager i ringridninger, kirkekoncerter, koncerter på plejehjem og lignende. Hvert år afholdes en stor sommerkoncert i Sønderjyllandshallen. Derudover mødes orkesteret med venskabsorkestre fra Silkeborg og Randers en gang om året til en fælles øveweekend. Hvert andet år er der udlandsrejser på programmet.

Øvetidspunkt
Undervisningen foregår hver torsdag på Kongehøjskolen, Tøndervej 90 i Aabenraa og på Aabenraa Musikskole. 
Begyndere øver kl. 17.45-18.45 og det store orkester øver umiddelbart efter nemlig kl. 19.00-21.00.

Instrument
Hvis du ikke selv medbringer et instrument, kan instrumentet lånes af orkesteret. Orkesteret tilbyder undervisning i fløjte, klarinet, trompet, saxofon, althorn, baryton, euphonium, trombone, tuba og slagtøj.

Optagelse
Du kan blive medlem af orkesteret fra du er ca. 10 år. I starten optages du på forskoleholdet, hvor du spiller sammen med andre på hold. Senere deltager du i sammenspil med det store orkester. Herefter er du klar til at spille med ved de forskellige arrangementer. 

Pris
Det koster 650 kr. årligt at spille i orkesteret. Hvis du går til instrumentalspil i musikskolen, er det gratis at deltage. Når du "kommer op i det store orkester" og får en uniform, skal du betale 50 kr. pr. måned i uniformsleje.

Yderligere information
Kontakt Preben Nørgaard 
aabenraablaeserne@gmail.com 
28 59 82 59